Banksy kåret som briternes bedste

Banksy streetkunstner

07.05.12

Freud, Bacon eller Turner? Måske de største kunstnernavne i Storbritan-nien, men i en undersøgelse har briterne overraskende peget på, at streetkunstneren Banksy står bag det værk, som bedst udtrykker landets identitet.

Af Troels Ussing

Han er verdens mest eftertragtede streetkunstner, og nu er folk i hjemlandet tilsyneladende blevet så glade for ham, at han ses en af landets vigtigste kunstnere nogensinde. I hvert fald er hans graffiti-maleri af to politibetjente, der kysser hinanden – i daglig tale kaldt Kissing Coppers – blevet udnævnt til at være det kunstværk, som bedst af alle udtrykker Storbritanniens identitet.

1.000 britiske kunstnere har afgivet deres stemmer i undersøgelsen, som er udarbejdet af The Other Art Fair, og overraskende nok er britiske koryfæer som William Turner, John Constable og Francis Bacon slet ikke i top-fem på listen, der domineres af moderne kunstnere.

Bortset fra Lucian Freud, som døde sidste år, er alle kunstnere i top-fem nulevende. Også listens nummer seks, Damien Hirst, lever i bedste velgående, men det var måske forventet, at den højt profilerede kunstner havde opnået en endnu bedre placering.

De syv 'vigtigste' værker: 

1. Banksy: Kissing Coppers
2. Antony Gormley: Angel of the North
3. Lucian Freud: Benefits Supervisor Sleeping
4. Tracy Emin: My Bed
5. Jamie Reid: God Save the Queen
6. Damien Hirst: The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living
7. J.M.W. Turner: The Fighting Temeraire


Kilde: The Other Art Fair
Foto: Wikimedia Commons