Ekspert: Derfor blomstrer kunstmarkedet under krisen

20.04.12

Den hollandske kunstsociolog Olav Velthuis er ikke forbløffet over, at kunstværker er blevet solgt til skyhøje priser under krisen. Historisk er priserne på kunst nemlig altid steget under finansielle kriser.

Af Troels Ussing

I mere end tre år har aktiekurserne primært været dalende, virksomheder har måttet lukke i stribevis, og hele nationer har været på fallittens rand. Samtidig har hammeren på alverdens store auktionshuse banket den ene salgsrekord hjem efter den anden.

Dette billede blev perfekt illustreret i november sidste år, da Sotheby’s havde sin mest succesrige auktion over samtidskunst nogensinde, selv om de amerikanske aktiekurser blot få timer forinden var faldet med hele tre procent. Ifølge den hollandske kunstsociolog Olav Velthuis er situationen dog slet ikke så paradoksal:

- Ved første øjekast kan kunstmarkedets succes virke overraskende. Men undersøgelser foretaget af økonomer viser faktisk, at kunstmarkedet tilsyneladende opfører sig anderledes end de andre markeder, fortæller kunstsociologen i et interview med den tyske avis Die Zeit.

Han forklarer, at historisk blomstrer kunstmarkedet næsten altid, når der er finansiel krise. Både under den store depression i 1929, under oliekrisen i 1973 og ved aktiemarkedets sammenbrud i 1987 var der ifølge Olav Velthuis rekordpriser på kunstmarkedet, og samme tendens ses altså også i øjeblikket.

Flere rigtig rige køber kunst
Olav Velthuis’ mere konkrete forklaring på, at 2011 blev et fantastisk år for kunstbranchen, er, at ikke alle lider lige meget under krisen. 

- De superrige er endnu ikke ramt af krisen. For dem går det endda bedre end nogensinde. Forbes’ liste over milliardærer tæller nu 1.210 personer – 200 flere end året før. Og deres formuer er tilsammen steget med 20 procent.

Disse ekstremt velhavende mennesker vælger ofte at bruge deres penge på kunst, hvilket ikke mindst ses hos de nyrige asiater og hos oliemilliardærerne i Mellemøsten. Vildeste eksempel er Qatar, hvor emiren senest valgte at bruge 1,4 milliarder på Paul Cézannes Kortspillerne, men også i Kina er de rigeste begyndt at kaste store beløb efter moderne kunstværker.

- Når de samler kunst, kommer det ikke an på at tjene en million ekstra. Kunst betyder status. Med samtidskunsten køber de superrige sig en billet til den globale elite af økonomisk kulturelle, fortæller Olav Velthuis, som påpeger, at denne konkurrence om at købe de mest prestigefulde værker skubber priserne voldsomt op.

Krisen mærkes mest i den 'billige' ende
Kunstmarkedets optur er primært holdt oppe af netop de helt dyre værker, som milliardærerne kæmper om. Disse købere holder sig væk fra de billigere kunstværker, og derfor er det mere i denne kategori, at man kan spore krisen.

- Fordi det går godt i det øvre prissegment på kunstmarkedet, er det ikke nødvendigvis gældende for resten af markedet. Kunstværker på fem- og sekscifrede beløb i euro synes ikke at være så nemme at sælge, siger Olav Velthuis, som forventer, at 2012 – trods rigmændenes interesse i at købe kunst – vil blive et hårdere år for kunstverdenen:

- Jeg kan ikke forestille mig, at det fortsætter med at gå så godt. For at kunne købe kunst er man nødt til at tjene lette penge. Og lette penge får man hurtigst på finansmarkedet. Tilspidser situationen sig på de finansielle markeder, vil man også kunne spore det på kunstmarkedet på et eller andet tidspunkt, lyder vurderingen fra den hollandske kunstsociolog.



Kilde: Die Zeit
Foto: Universiteit van Amsterdam