Kinesiske samlere gider ikke Vestens kunst

Kina

16.06.12

Nyrige kinesere køber først og fremmest kunst som en investering, og samlerne er især gået efter ældre værker af deres landsmænd. Vestlig kunst har indtil nu haft meget svært ved at vække kinesernes interesse.

Af Troels Ussing

Som Kunstkup.dk tidligere har kunnet fortælle, er Kina blevet den nation i verden, som køber mest kunst. Næsten en tredjedel af al handel med kunst foregår i verdens folkerigeste republik. 

Men selv om kineserne kaster flere og flere penge efter malerier og kostbare antikviteter, holder de primært deres yuan inden for egne rækker. Ifølge The Art Newspaper, som har undersøgt det kinesiske marked, køber samlere i Kina nemlig langt mest kunst, der er lavet af deres landsmænd. 

Det gør det svært for de mange vestlige gallerier, som etablerer sig i Kina for at få de nyrige kinesere til at købe værker af deres kunstnere, der oftest stammer fra USA og Europa.

- Vestlige gallerier er i vildrede, når de prøver at gennemskue, hvad de lige nu kan gøre for at overbevise kinesiske købere om at interessere sig for vestlig kunst, lyder det fra Kate Bryan, der tidligere har været gallerist i Hong Kong, men som i dag driver galleri i London.

Hun forklarer, at især de rige kinesere på fastlandet er meget konservative og helst holder sig til ældre kinesisk kunst, mens man i Taiwan er en anelse mere åben over for de fremmede kunstnere – men kun en anelse, for selv taiwaneserne foretrækker klart de nationale kunstnere.

De gamle kunstværker er attraktive
Kinesiske samlere elsker traditionel kunst, og i 2011 udgjorde keramik og dekorativ kunst fra hjemlandet tæt på en fjerdedel af hele det kinesiske kunstmarked. Især er der en enorm interesse for vaser fra før 1800-tallet, da de nyrige samlere ser mulighed for økonomisk gevinst på disse varer.

- For kinesere, der tænker i investeringspotentiale, tilbyder dette marked volumen, og det faktum, at værkerne har en vis alder og har været svære at fremstille, betyder noget for deres attraktionsværdi, siger Patti Wong, leder af Sotheby’s Asien-afdeling, til The Art Newspaper.

At investeringselementet spiller så en stor rolle for kinesernes kunstkøb, har gjort, at de i høj grad har holdt sig til de 'sikre' gamle ting, når de har smidt store summer efter kunst.

- Til for ganske nylig følte kinesiske investorer, at moderne kinesiske malerier var for 'nye' til at kunne have nogen egentlig værdi, lyder det fra Patti Wong, som nu ser en lille ændring, da det er gået op for kunstsamlerne, at samtidens kinesiske kunstnere ofte stiger voldsomt i pris.

Interessen fra udlandet smitter
Nogle af de mest eftertragtede samtidskunstnere i Kina er navne som Zhang Xiaogang, Wang Guangyi og Zeng Fanzhi. Disse kunstnere har de kinesiske samlere især fået interesse for, i takt med at også amerikanerne og europæerne byder på dem. 

- Kinesiske købere er meget hooked på investeringsaspektet, og da de så, at andre mennesker var interesserede i disse kinesiske kunstnere, blev de stolte, og de fik lyst til også at eje disse værker, siger Hong Kong-galleristen Jean-Marc Ducrop til The Art Newspaper. 

Og den øgede opmærksomhed på hjemlandets samtidskunstnere kan meget vel få de kinesiske samlere til at interessere sig mere for Vestens samtidskunst i fremtiden. For ifølge galleristen Kate Bryan har kinesernes forsigtighed over for det vestlige kunstmarked især skyldtes et begrænset kendskab, som nu er ved at ændre sig: 

- Procentdelen af vestlig kunst, som kineserne anskaffer sig, vil stige, efterhånden som viden og information udvikler sig, siger hun og pointerer, at især kinesernes øgede rejseaktivitet til USA og Europa vil åbne deres øjne mere og mere for disse kunstmarkeder – så Vestens samlere kan godt forberede sig på endnu mere konkurrence fra kineserne. 


LÆS OGSÅ: Kina skubber USA væk fra kunst-tronen

Kilde: The Art Newspaper
Billede: På Sotheby's i Hong Kong kæmpede
otte kinesere i april om en 900 år gammel
skål. Prisen havnede på 140 millioner kroner
Foto: Sotheby's