Købt for 3 dollar, solgt for 2,2 millioner

skål porcelæn song

24.03.13

En kinesisk skål gik for det tidobbelte af sin vurdering og indbragte 2,2 millioner dollar på en Sotheby’s-auktion. De glade sælgere havde blot sluppet 3 dollar for skålen på et loppemarked.

Af Troels Ussing

For et amerikansk ægtepar var det en rigtig god idé at tage på et lobbemarked nær deres hjem i staten New York i 2007. Her faldt de nemlig over en gammel skål, som de betalte lidt under 3 dollar for – helt uvidende om, at porcelænsstykket stammede fra det kinesiske Song-dynasti og dermed var cirka 1.000 år gammel.

Da parret fandt ud af, hvilken skat de havde sikret sig, satte de skålen til salg på Sotheby’s i New York, hvor den nu har indbragt dem en god sjat. 2,2 millioner dollar – cirka 12,5 millioner kroner – blev prisen for skålen, som først efter adskillige minutters budgivning fandt sin nye ejer.

Gik for det tidobbelte af vurderingen
Sotheby’s havde blot vurderet porcelænsskålen til mellem 200.000 og 300.000 dollar, og da hammeren var faldet på omkring det tidobblete beløb af mindstevurderingen, brød de 200 i salen spontant ud i klapsalver.

Køberen var den London-baserede kunsthandler Giuseppe Eskenazi, som går for at være en af verdens førende kunsthandlere, når det gælder orientalsk kunst.

 

LÆS OGSÅ: 40-kroners Renoir var stjålet fra museum
LÆS OGSÅ: Rekord:120 millioner for en Ming-vase

Kilde: Sotheby’s
Billede: ’Ding’-skål fra Song-dynastiet
Foto: Sotheby’s