Niels Pugholm studerer et gammelt foto-album, han har fået af en af sine under-visere på akademiet. Albummet skal sand-synligvis bruges i et kommende projekt, men præcis hvordan ved akademieleven ikke helt endnu (Foto: Troels Ussing)

'Nazi-hjelmen' har sin faste plads øverst på reolen i Niels Pugholms bås på akade-miet (Foto: Troels Ussing)

NIELS PUGHOLM

Kunsten at fortælle

For 27-årige Niels Pugholm spiller det en stor rolle, at han kan fortælle historier gennem sin kunst – også så helt almindelige mennesker kan forstå det.


Af Troels Ussing

I Niels Pugholms bås på Det Fynske Kunstakademi ligger der en gammel nazihjelm på øverste hylde af en stigereol. Den slidte stålhjelm fandt Niels en sommer for over tyve år siden, da han som dreng legede i sin fars onkels lade i det nordjyske. Som så mange andre drenge i den alder tænkte han straks på krig og resonerede sig frem til, at hjelmen naturligvis måtte have tilhørt en nazist, som hans fars onkel havde likvideret under besættelsen. Nu lå den der i laden som en souvenir.

Niels legede med hjelmen hele sommeren og fik oven i købet lov til at beholde nazi-klenodiet. Han nåede at danne sig masser af tanker om historien bag denne prægtige hovedbeklædning, indtil farens onkel en dag overbragte den lille gut en sørgelig besked. Hjelmen var slet ikke en nazihjelm – det var en helt almindelig hjelm, som farens onkel havde fra sin tid i brandkorpset. Med ét havde den mistet værdi for den lille dreng. Det var ikke længere den samme hjelm.

Historien i centrum
Men alligevel blev den mørke stålhjelm aldrig helt glemt, og faktisk spiller den en central rolle i Niels Pugholms seneste kunstprojekt, ’Omkring Rimfort’, hvor den 27-årige akademielev har ladet historien om ’nazi-hjelmen’ indgå i en videoinstallation:

- I min kunst er jeg lige nu meget grebet af historiekonstruktioner, og mine film handler pt. om, hvordan vi mennesker skaber historier ud fra de objekter, vi er omgivet af – ligesom jeg som barn gjorde med hjelmen. Man så at sige begraver objekter, som man skaber historie ud fra, indtil man møder en fælles virkelighed – når flertallet mener, at det er en brandmandshjelm, så må min historie ligesom falde på grund af det demokratiske fællesrum, og jeg må lave min virkelighed om. Det er disse sammenstød, jeg synes er interessante.

For Niels Pugholm, som efter sommerferien tager fra på sit fjerde år på Det Fynske Kunstakademi, er virkeligheden på akademiet blevet en noget anden, end han oprindeligt havde tænkt sig. Der skete nemlig det samme for ham, som der sker for mange akademielever.

- Det er vel meget typisk. Jeg startede som teenager med at male, og så kommer jeg ind på akademiet, og min kunst får pludselig mange andre fokuspunkter. Jeg er blevet rigtig glad for filmmediet – her kan jeg fortælle historier. Jeg malede i mange år, indtil det gik op for mig, at lag, farve og flade måske fyldte for meget. For mig var fortællingen mere interessant, og der er maleriet et mere fattigt medie i forhold til det levende billede, forklarer akademieleven.

Kunsten skal være for alle
Niels Pugholm inddrager dog stadig enkelte malerier og tegninger i de videoinstallationer, som han forsøger at gøre så tilgængelige for sit publikum som muligt. For han mener nemlig ikke, at kunst skal være en kompliceret rebus, som beskueren skal løse.

- Det, jeg vil med min kunst, er jo at fortælle historier. Jeg vil gerne have, at min beskuer får noget med sig hjem, og derfor prøver jeg at arbejde med at gøre mine værker forståelige. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis kunsten bliver ekstremt elitær. Jeg vil gerne kunne kommunikere og snakke med mange folk og ikke kun en lille gruppe af mennesker. At få det til at lykkes, er så det, jeg prøver at lære her.


Links:

Niels Pugholms hjemmeside
Niels Pugholms værk 'Omkring Rimfort'

(Øverste foto: Maleri af Niels Pugholm, 'Mand nok', 2008.)