Ny rekord for El Greco-maleri

El Greco record rekord

05.07.13

Torsdag aften blev El Grecos Saint Dominic in Prayer solgt for 80 millioner kroner. Det er ny rekord for den græsk-spanske kunstner.

Af Troels Ussing

Sotheby's' store sommerauktion med gamle mesterværker blev et stort tilløbsstykke, og torsdag aften var samlere fra 33 forskellige nationer til stede i London for at sikre sig nogle af de gamle malerier, som var under hammeren.

Aftenens hovedværk var Saint Dominic in Prayer – et 75 gange 58 centimeter stort maleri af Doménikos Theotokópoulos, bedre kendt som El Greco. Og værket levede bestemt op til forventningerne, da en europæisk samler sikrede sig maleriet for knap 9,2 millioner pund, svarerende til 80 millioner danske kroner. Dermed blev Saint Dominic in Prayer det dyreste værk, der nogensinde er solgt af den græsk-spanske kunstner.

Sotheby's-auktionen sørgede også for rekordpriser på franske Claude-Joseph Vernet, italienske Giandomenico Tiepolo og hollandske Rachel Ruysch.


LÆS OGSÅ: 273 millioner for en papir-tegning

 

Kilde: Sotheby's
Billede: "Saint Dominic in
Prayer", El Greco
Foto: Sotheby's